Feriebolig
Provence
 
Udlejning af feriebolig i Provence
Utleie af feriehus i Provence - Urhyrning af semesterhus i Provence
 
   
Sitemap
Feriebolig provence

2 Ferieboliger/lejligheder til leje i Nyons, Provence.

Feriebolig provence Nyons
Olivenbyen Nyons
Gode direkte fly København - Montpellier med SAS og Norwegian (1 times kørsel fra Nyons)

Ferieboliger i olivenbyen Nyons Provence   
 

Feriehuset ”Les Avettes” er et stort ”maison de campagne”, nyrenoveret i 2010 af én af Frankrigs bedste arkitekter. Det ligger fredeligt 700 m fra centrum.
Portnerboligen og lejligheden på 1. sal udlejes
.
Der kan parkeres i olivenlunden bag den store port, hvis det føles mere tryg.

Portnerboligen er et studio på 40 m2. Der er køkkenafdeling, spisebord til 4 pers., 2 gode senge og sofa og badeværelse med bruseniche. Til portnerboligen hører en lille syd-vestvendt have med en stor terrasse og et udhus til havemøbler.

Lejligheden på 1 sal
er på 75 m2. Der er et stort køkken-alrum, et værelse med 2 senge og et værelse med med dobbeltseng, badeværelse og stort sydvendt stue med udsigt til bjergene med en stor vestvendt og lukket altan. Der er en stor lukket have til fri afbenyttelse.

Nyons    (Politikken skriver)
Nyons med sine 6.800 indbyggere
er én af hovedbyerne i området- smukt beliggende i hjertet af Drôme Provencale omgivet af lavendelmarker, olivenlunde og vinmarker - er kendt for sit milde klima med 300 solskinsdage om året. Byen ligger i 270 meters højde, sydvendt imellem 2 bjergkæder, godt beskyttet mod Mistralen, som blæser ned gennem Rhônedalen.

Nyons ligger ved floden Eygues
omgivet af lavendelmarker, olivenlunde og vinmarker, tæt på chateauneuf-du-Pape og Gigondas.
Nyons er kendt for sine rynkede, sorte oliven, som er blandt de bedste der findes.

Her er gode muligheder for afslapning i pragtfulde omgivelser og/eller en spændende aktivitetsferie med golf, vandreture, cykling, klatring og paraglidning. Midt i Nyons ligger et 1200 m2 stort pool anlæg.

I Nyons findes der smukke pladser: Place de la Libération med  plataner overalt, og Place du Dr. Bourdongle, som er indrammet af arkader fyldt med forretninger. Den gamle fæstning, som er højt beliggende, kan ses på lang afstand. Rue des Grands Forts går under hvælvinger som har været beboet i århundreder.